Jordbundens organismer er planternes rødder, mikrofloraen og jordbundsfaunaen. Planterødder gennemborer jordbunden, og de har derfor stor betydning for vand- og luftforhold. Omkring rødderne er der stor aktivitet af mikroflora og -fauna. Mikrofloraen er bl.a. repræsenteret ved svampe og bakterier, både fotoautotrofe, kemoautotrofe og heterotrofe. I de allerøverste jordlag findes endvidere fotoautotrofe alger, fx grønalger, og cyanobakterier; længere nede i jorden findes heterotrofe algebestande. Jordbundsdyrene lever af bakterier, svampe, alger, planter, detritus eller andre dyr.
Organismernes trivsel og omsætning afhænger af mængden af organisk stof i og på jorden, samt ilt og vandindholdet i jorden.
Den biologiske aktivitet forstyrres ved enhver aktivitet på jorden, f.eks. overkørsel, jordflytning og anden håndtering af jorden. Komprimeres jorden til mere end 1,7 t/m3, presses luften ud og overfladevand vil ophobe sig i jorden med skadelige anaerobe (iltfrie) processer til følge. Tilførsel af kompost eller husdyrgødning kan igangsætte, eller øge den biologiske aktivitet i jorden.
Ved nedbrydning af organisk materiale, benytter langt de fleste bakterier i jorden ilt (Aerob nedbrydning). Er jorden imidlertid komprimeret eller af andre grunde vandfyldt f.eks. pga. høj grundvandstand eller lignende vil anarobe (iltfrie) processer dominere. Disse processer fører til dannelsen af en methan, ethylen, mælkesyre, samt forskellige organiske kvælstofforbindelser. Iltmangel kan konstateres ved, at jorden farves blå og stinker af svovlbrinte. Luftskiftet i jorden udtrykkes udtrykkes ved redox-potentialet, som er et mål for jordens evne til at ilte mikroorganismerne. Er jorden vandfyldt eller komprimeret er redoxpotentialet lavt.
I vækstjorden danner langt de fleste planter en eller anden form for symbiose med mykorrhizasvampe og rhizobiabakterier. Planterne levere sukkerstoffer fra fotosyntesen til svampene og bakterier der til gengæld øger røddernes optagelse af visse næringsstoffer, f.eks. fosfor eller kvælstof. Etablering og udbredelsen af disse symbioser er en del af det system af jord, luft og vand som planterne er en del af.
Encellede mikroorganismer, bakterier, svampe og protozoer, findes i stort tal overalt på Jordens faste overflade, hvor de udgør et uhyre vigtigt led i naturens kredsløb, bl.a. ved at nedbryde affaldsstoffer og organisk materiale fra planter og dyr. Herved gør de grundstoffer som kulstof, kvælstof, fosfor og svovl anvendelige til opbygningen af nye organismer. Ligeledes medvirker jordens mikroorganismer, fx på lossepladser, ved nedbrydningen af en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter. Endvidere er bakterier i jorden fødekilde for protozoer, orme og insekter.
Blandt mikroorganismerne i jorden er bakterierne talrigest med repræsentanter for omtrent alle bakteriearter. I de øverste cm af et muldlag findes flere hundrede mio. bakterier pr. g jord, men antallet varierer stærkt efter jordens beskaffenhed. Med dybden falder bakterietallet til ca. 1/10 for hver 20 cm. Dog findes der under særlige betingelser høje bakteriekoncentrationer i meget dybe sedimentlag, og man har fundet bakterier i boreprøver fra en dybde af over 2 km, hvor temperaturen nærmer sig grænsen for liv. Bakterierne findes som kolonier på jordpartiklernes overflade og i snævre porer med en diameter på få μm, hvor protozoer ikke kan trænge ind og fortære bakterierne. Der er en særlig høj mikrobiel aktivitet i zonen omkring planterødder (rhizosfæren), idet rødderne afgiver organiske stoffer.
Som i atmosfæren er der ca. 20% ilt i luften i tør jord, men iltindholdet falder med stigende vandindhold, således at mosejord ofte vil være iltfri. Pga. den kraftige nedbrydning af dødt materiale som fx cellulose fra planterester er jordens indhold af kuldioxid meget højt, især i våde jorde, hvor kuldioxid kan udgøre op til 10% af luften. I mosejord og sumpe uden ilt danner forskellige arkebakterier luftarten methan ved nedbrydningen af organiske stoffer. I jorden nedbrydes kvælstofholdige organiske stoffer til ammonium, der af andre jordbakterier iltes til nitrit og nitrat (nitrifikation). Visse bakterier udfører en denitrifikation, hvorved nitrat omdannes til frit kvælstof, og andre en kvælstofbinding, hvorved frit kvælstof omdannes til ammonium.
Kilder bl.a
Petersen, L (1994): Grundtræk af Jordbundslæren. DSR Forlag,4. reviderede og udvidede udgave. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kemisk Institut, København 1994
Comments